Pebermynte spa-kit

Det er faktisk virkelig nemt at lave sine egne lækkerier for krop og sjæl – og så koster det nærmest gratis:-) Jeg er en sucker for alt hvad der er lyserødt og jeg synes farven passer til pebermynten, fordi det leder tankerne lidt hen på de hvid- og rødstribede pebermyntebolsjer. Hvis man ikke lige er til lyserød, kan man jo f.eks. bruge grøn eller blå frugtfarve istedet for rød og få sådan et lidt mere “cool mint” look. Kittet her består af en fodbadesalt og en sugar scrub til kroppen.

Sugar scrub med pebermynte:

2  dl sukker

1/2 dl kokosolie

10-15 dråber pebermynteessens

2-3 dråber rød frugtfarve

1 glas/krukke

Opvarm kokosolien ganske kort i en gryde eller microovn, så den bliver flydende. Bland sukker og kokosolie grundigt sammen i en skål. Tilsæt frugtfarven én dråbe ad gangen og bland grundigt mellem hver dråbe, til du opnår den ønskede farve. Tilsæt pebermynteessensen. Duft dig lidt frem ift. mængden – er du lige så glad for pebermynte som mig, så giver du den bare gas;-) Put det hele i den ønskede krukke.

 

Når kokosolien bliver fast igen, bliver scrubben lidt klumpet, men den bliver hurtigt flydende igen inde i badet. Brug scrubben som en lækker, forfriskende afslutning på et dejligt varmt bad:-)

Fodbadesalt med pebermynte:

2 dl groft salt

1/2 dl middelhavssalt eller Himalaya salt

1/2 dl bagepulver

2 dråber rød frugtfarve

10-20 dråber pebermynteessens

Bland  groft salt, middelhavssalt, bagepulver og pebermynteessens sammen i en skål. Tilsæt 2 dråber frugtfarve til blandingen og bland let med en gaffel for at opnå et look af knuste pebermyntebolsjer. Hvis man hellere bare vil have det lyserødt, blandes lidt grundigere. Blandingen hældes i en fin krukke.

  

Krukkerne er fra Søstrene Grene og låget har jeg dekoreret med karton fra gemmerne. Klip en cirkel ud som passer med lågets størrelse og lim den på med limstift (låget er plastik). Man skal så nok ikke tage låget med i bad, men lade det ligge tørt udenfor. Labels er lavet med gammeldags Dymo fra Bog og Idé.

Happy spa day!:-)

Kærlig hilsen,

Stine

 

 

En tanke om “Pebermynte spa-kit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *